Fitness-guide.dk har interviewet danske Cecilie Lind, der er IFBB Figure/Bodyfitness Athlete.
Her fortæller hun, hvordan hendes interesse startede for fitness og hvordan den har udviklet sig siden hen.
Du får også et indblik i, hvordan man, trods meget modgang i barndommen og ungdommen alligevel kan opnå succes i livet.
Fakta:
- Voksede op i Californien.
- Fra Birkerød, Hørsholm-området.
- Højde: 161 cm.
- Vægt: 55 kilo - off season 59-60 kilo.
Hvordan var dit forhold til sundhed, da du var lille?
"Jeg har altid interesseret mig meget for sundhed. Jeg spillede tennis fra jeg kunne gå, og dyrkede det på eliteplan i mange år. Jeg er vokset op i en kernesund og sportslig familie,” fortæller Cecilie Lind til Fitness-guide.dk.
”Jeg har altid elsket sport. Det var en god måde at komme ud med sine frustrationer på. På tennisbanen følte jeg mig fri og glad. Jeg har altid elsket at presse mig selv ud over kanten. Jeg nyder at opleve resultaterne og udviklingen fra alt det hårde arbejde.”
"Følelsen af fysisk udmattelse, efter at have spillet tenniskampe i flere timer var det fedeste. Tanken om, at man havde givet sig 110 %, til trods for at man flere gange kunne have lyst til at give op. Jeg lærte i min ’tennis-tid’, hvor meget psyken har at sige i forhold til ens fysiske præstationer. Man kan virkelig meget, hvis man kan presse sig selv mentalt. Hjernen siger altid stop før kroppen. Min vilje har klart udviklet sig med årene, og især igennem min tennis."
Hvornår startede din interesse for fitness og sund livsstil?
”Efter jeg stoppede med tennis ville jeg i gang med noget andet. Min interesse for fitness startede, i slutningen af mine teenage-år. Jeg meldte mig ind i et fitnesscenter, og fik lagt et standardprogram.”
”Jeg kunne dog hurtigt fornemme, at jeg havde behov for mere fysisk udfordring. Jeg opsøgte derfor viden forskellige steder og brugte min viden fra mine tidligere fysiske/funktionelle træningspas, men endte til sidst med at opsøge en personlig træner Kristina Dybdahl for at lære styrketræningen fra bunden, og for at få hjælp til at nå mine ønskede mål.”
”Kristina lærte mig virkelig at udføre teknikken korrekt, og hun lærte mig, at arbejde meget med hjerne-muskel kontakten. Jeg ville gerne føle, at jeg gjorde det rigtigt. Som med andre sportsgrene skal man lære det fra bunden. Og det må man sige, at jeg gjorde.”
Blev mobbet med kraftige ben
Cecilie blev udsat for mobning både gennem folkeskolen og gymnasiet. Nogle af de andre studerende drillede hende med hendes ben.
”Jeg er altid blevet drillet med mine ben. Jeg har altid haft muskuløse lår, sådan er min genetik, og i og med, jeg altid har trænet hårdt, både eksplosivt og udholdende, så har den konstante stimulering ikke ligefrem fået dem til at skrumpe.”
”Det gjorde mig ofte rigtig ked af det som barn. Jeg forstod det aldrig. Det kunne aldrig falde mig ind, at kommentere andre mennesker på den måde.”
”Men mobningen har gjort mig stærkere. I dag er jeg blevet bedre til at acceptere mine ben, og min genetik, som den er, men det har da klart været en længerevarende proces.”
Jeg kæmpede med kropskomplekser
Cecilie har haft en del kropkomplekser som yngre, blandt andet på grund af mobning.
”I slutningen af mine teenage-år var idealet, at man skulle være meget tynd, ”size zero”-idealet. Jeg gik efter det, men jeg er slet ikke bygget til at kunne se sådan ud. Jeg ville aldrig kunne få det look. Det havde jeg svært ved at acceptere dengang.”
”Jeg opbyggede et forskruet forhold til mad. Jeg var fuldstændig besat af kalorier, og noterede alle madvarer og kalorier ned.”
”De fleste piger har et eller andet forstyrret forhold til mad, om de så selv er bevidste om det eller ej. Mange oplever den dårlige samvittighed i forbindelse med maden, og et behov for at kontrollere indtaget af kalorier ned til mindste decimal. Det tærer psykisk, og ønsker for alle, at det finder en sund balancegang imellem sundhed og livsnydelse. I min verden er livsnydelse og kropsforkælelse lig med sundhed.”
”Jeg spiste utroligt lidt mad. Rent logisk, som mange andre piger tror, skal man træne meget – og spise meget lidt, fordi så er man i underskud - og så burde man tabe sig. Det er dog ikke en holdbar løsning i det lange løb. Det er vigtigt at få opbygget en forbrænding, og sørge for at nære kroppen med de rigtige ting. Kroppen har brug for ’benzin’ for at kunne fungere optimalt, især når man også træner. Som min træner altid sagde ’Man er ikke bygget og formet af luft’.”
”Alt dette ændrede sig, og jeg lavede fuldstændigt om på min kost og træning. Jeg begyndte at indtage enorme mængder mad (i forhold til tidligere) og begyndte at styrketræne effektivt split. Jeg træner først og fremmest for sundhed og velvære, og det er den dag i dag, ekstremt vigtigt for mig, at mine krop fungerer. At den er stærk, stabil, rask, god kondition, smertefri osv.”
Billeder manipulerer med sandheden
”Jeg oplever i høj grad, at billeder og reklamer kan have en negativ indvirkning (især på kvinder). Hvis man ser et billede af en model, er det højst sandsynligt redigeret, modellen har været på en stram diæt, modellen står i det rigtige lys, billedet er photoshoppet. Det viser dermed ikke det sande ’ideal’. Man skal huske, at sammenligne med sig selv og sit eget udgangspunkt og spejlbillede, og dermed passe på med at sammenligne sig selv med andre.”
”Man kan ikke være i en konkurrence form hele året rundt. Blot fordi man ikke har en komplet hakket sixpack hele året betyder det ikke, at man ikke er i en sund og god form.”
”Det er fint, at man bruger billeder og YouTube-videoer som motivation. Det fungerer rigtig godt. Men man skal som sagt aldrig sammenligne sig med andre end sig selv.”
”Man skal ikke stræbe efter perfektion, man bør i stedet stræbe efter progression og udvikling.”
Hvornår begyndte du at få en mere professionel tilgang til fitness og ernæring?
”Det gjorde jeg i 2010.”
Mistede min 47-årige mor
Cecilie blev ramt af en forfærdelig tragedie i juni måned 2011. Hun mistede pludseligt sin blot 47-årige mor.
”Min mor har altid været meget aktiv, hun gik meget op i løbetræning og tennis blandt andet. Hun var lige flyttet til Norge med min stedfar, da han havde fået et job deroppe.”
”I maj måned havde jeg besøgt dem, og der havde hun det fint. Men noget tid efter talte jeg med hende, hvor hun sagde, at hun havde været sløj og haft ondt i halsen. Et par dage efter fik jeg en besked om, at hun var blevet indlagt. Dagen efter skulle hun have en knoglemarvsbiopsi.”
”Alle omkring mig sagde, at der ikke var noget galt. Men jeg ville ikke høre på det. Det var fint, at de ville berolige mig, men jeg var virkelig bange.”
”Senere talte jeg med hende over Skype, men jeg kunne næsten ikke høre, hvad hun lagde. Hun fortalte mig, at hun havde fået konstateret akut aggressiv leukæmi, og at hun havde 50-60 % chance for at overleve og blive rask inden jul.”
"Jeg kunne ikke holde ud at gå derhjemme, så om fredagen fløj jeg op til hospitalet. Da jeg kom frem var hun allerede i koma."
"Det var forfærdeligt for os, fordi det hele gik så hurtigt. Men det gjorde det selvfølgelig mere skånsomt for hende. Hendes tal blev dårligere og dårligere. Om mandagen så tallene bedre ud, så jeg valgte at tage hjem, selvom det var svært."
"Hele ugen blev jeg holdt opdateret af min mormor. Om søndagen fik jeg besked på, at det så godt ud, og at vi godt kunne tro, at der var sket et mirakel. 45 minutter efter blev jeg ringet op af min far. Min mor havde fået en hjerteblødning og var død. Jeg kunne slet ikke forstå det."
”Jeg brugte min træning som terapi. Hvis jeg ikke havde gjort det, havde jeg slet ikke været, hvor jeg er i dag. Jeg brugte træningen som et frirum. Jeg brugte min vrede og sorg til at blive stærkere. Træning frigør endorfiner, så man får det bedre psykisk.”
Hvordan fandt du viljestyrken til at bruge modgangen som en motivation?
”Jeg var nødt til at have viljestyrke. Jeg skulle bare igennem det her. Selvom det var fuldstændigt uoverkommeligt. Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne. Jeg har ikke på noget tidspunkt ignoreret nogle af mine følelser. Jeg lukkede de svære tanker ind i mit sind, for at bearbejde dem.”
”For mig var hele verden gået i stå - alle andre levede bare videre. Jeg havde mit studie og mit arbejde, så jeg havde svært ved at samle mig. Jeg skrev masser af tanker ned og talte meget om det med andre, der kunne hjælpe. Men jeg brugte mit mål med at deltage i DM i Body Fitness i 2012 som motivation.”
”Jeg sendte også nogle symboler til min mor, da jeg deltog ved DM i Body Fitness i 2012. Jeg valgte hendes yndlingsfarve til min bikini. Da jeg skulle på scenen, havde jeg en ring på, som jeg havde arvet fra hende.”
Du debuterede ved DM i Body Fitness i 2012. Hvordan så din træning og kost ud op til konkurrencen?
”Jeg startede et halvt år før konkurrencen med seriøs træning og kost. Op til konkurrencen fik jeg mindre fedt og færre kulhydrater, mens jeg fik mindre og mindre at spise. Jeg indtog proteiner gennem hvid fisk og kylling, altså magert kød. Jeg sørgede også for at få de gode fedtstoffer og omega-3-fedtsyrer, æggehvider, grøntsager, frugt og aminosyrer.”
”Med hensyn til træning, så lavede jeg mere cardio, men ikke for meget. Det er vigtigt, at jeg ikke sled for meget på muskelmassen. Jeg vejede mig 1 gang om ugen.”
”Det fyldte meget i min dagligdag. Jeg var lidt træt de sidste par uger, fordi der var meget træning og lidt mad, og min krop kunne dårligt restituere, så jeg var øm hele tiden. Men jeg brokkede mig ikke over det. Det var et mål, jeg havde sat mig, og det skulle jeg nå på bedste vis.”
”Mange spurgte mig tit, om jeg ikke var træt af at træne og om det ikke var hårdt? Nej, jeg gjorde det bare. Det er fascinerende at udforske hvor meget, man kan presse sig selv. Det er en krævende sport, fordi man skal ned i fedt, og samtidig bevare muskelmasse så godt som muligt. ”
Hvad tænkte du, da du stod på scenen og poserede?
”Det var en vild fornemmelse at stå på scenen. Det var et overvældende rush.”
”Da jeg kom ud på selve scenen, kunne jeg næsten ikke se noget andet end skikkelser, på grund af scenelyset. Jeg kunne kun skimte dommerne. Mit hjerte bankede, og jeg var fokuseret. Jeg tænkte: Nu er jeg her. Nu er jeg i mål. Ligegyldigt, hvad der sker, så er jeg i mål. Al den forberedelse - det var en kulmination af følelser. Jeg vidste, hvor meget arbejde, der lå bag - både fysisk og mentalt. Det var ikke kun glæden ved at stå på scenen.”
Cecilie endte med at vinde en sølvmedalje ved DM i Body Fitness i 2012 - en triumf, som hun på ingen måde havde regnet med, eftersom at hun var debutant.
”Jeg fik first call out (Det er dem, der ender med en topplacering, der får det, red.). Jeg blev fuldstændig overrumlet og tænkte: Var det mit nummer, de sagde?".
”Jeg var utroligt glad og stolt. Jeg tænkte bare: Wow. Det er første gang, jeg stiller op, og så får jeg en andenplads.”
”Alle omkring mig var meget glade. Jeg var mest nervøs for min fars reaktion. Han så så stolt ud. Min familie var så stolte af mig. Jeg blev så rørt af deres reaktioner."
Cecilie forklarer, at det er en meget subjektiv konkurrence, hvor dommerne søger noget forskelligt i stort set alle lande. Derfor vil du aldrig kunne gøre alle dommere tilfredse.
”For mig handler det om, at jeg selv er glad for min fysik. Så kan det godt være, at jeg ikke vinder noget. Lige meget, hvor du deltager, så vil dommerne have noget forskelligt. I Spanien vil de have, at du skal være større, mens de i USA hele tiden vil have forskellige looks.”
”Hvis man går efter alle andres meninger, så bliver man aldrig tilfreds. Du har vundet indeni lige så snart, du træder ud på den scene. Så har man gennemført og opnået sit mål. Mange går efter guld, men det handler langt fra kun om medaljer.”
Kvalificeret til NM i Body Fitness
Sølvmedaljen ved DM i Body Fitness i 2012 betød, at Cecilie Lind samtidig blev kvalificeret til de nordiske mesterskaber i Body Fitness, der fandt sted to uger efter.
”Efter min kvalifikation var det vigtigt at holde formen. Jeg skulle fortsætte med cardio og selvfølgelig også spise disciplineret. I ugen efter DM var jeg i Madrid med min veninde Kristina, hvor jeg tog den lidt med ro og trænede lidt. I den efterfølgende uge – ugen før selve NM, havde jeg fokus på væske-udtømning og de andre strategier op til konkurrencen.”
Forskellen på DM og NM er, at der ved NM er deltagere fra hele norden. Der bliver udtaget to-tre personer af hvert køn fra hvert land, som så dyster, ved de nordiske mesterskaber.
NM var hårdere end DM
”Der er ingen tvivl om, at NM er hårdere end DM. Ved DM var jeg én af de første, der kom på scenen, mens jeg var én af de sidste ved NM. Jeg var først på omkring kl. 17, og når man udfører væskeudtømning i så mange timer, så er man virkelig tørstig og træt til sidst.”
”Der var heller ingen for-bedømmelse ved NM, så man skulle bare direkte på scenen. Jeg følte, at jeg skøjtede rundt. Jeg havde glemt min gang på scenen.
”Da jeg kom ned fra scenen, tænkte jeg bare, at det havde været en ære at være med. Det var en stor oplevelse, og de andre piger fra nogle, der havde stillet op i mange år i træk. De var dygtige, så jeg regnede ikke med noget. Jeg havde ingen forventninger.”
Men selvom Cecilie var meget afklaret og egentlig blot var ydmyg og stolt ved at prøve sig selv af i nogle endnu større rammer, så skulle det blive endnu mere uforglemmeligt.
”Jeg endte med at vinde sølv ved NM også. Jeg blev vildt overrasket."
Som Cecilie også har fremhævet tidligere i interviewet, så er der mange faktorer og følelser i spil. Derfor spiller ens psyke også en kæmpe rolle.
”Det mentale er det vigtigste. Hvis man ikke har hovedet med, er det lige meget. Man skal have en rigtig god viljestyrke. Man skal være god til at bide smerten i sig, simpelthen at kunne mande sig op.”
Hvordan ser en typisk træningsuge ud i dag?
Når jeg ikke træner op til konkurrence, ser mit træningsprogram sådan ud:
Styrketræning - 5-6 gange om ugen. Minimum en hviledag.
Jeg løber, dyrker lidt kredsløbstræning, dyrker høj intensitetstræning. Jeg varmer altid op.
Jeg dyrker lidt cardio - løber lidt - gå op af bakke. Jeg bruger også stairmaster (en maskine, der minder om en mini-rulletrappe, red.).
”Jeg elsker styrketræning, men synes, at cardio er lidt kedeligt. Jeg har astma - det udviklede jeg omkring 12 års alderen. Tidligere var jeg vild med at dyrke sprint og intervaltræning. Men min astma gør det sværere at træne hårdt på den måde.
”Jeg træner en muskelgruppe ad gangen. For eksempel ryg den ene dag, skulder den anden dag, bryst, arme osv. Jeg træner ikke altid bryst. Jeg synes ikke, at det er pænt at have for meget bryst-muskulatur som pige.”
”Når jeg træner, så træner jeg mellem 60 minutter meget intensivt og 120 minutters styrketræning, hvis jeg ikke kan stoppe igen.”
Når jeg skal træne mig op til en konkurrence, så er programmet en del hårdere. Det ser typisk sådan her ud:
"Styrketræning næsten hver dag. Morgen-cardio seks gange om ugen på tom mave. Jeg starter med ingenting – tre dages cardio, så ingenting. Til sidst er det næsten hver dag."
"Jeg synes, at et løbebånd eller noget i den dur er superkedeligt. Styrketræning fungerer bedre for mig, og det former også kroppen bedre."
"Jeg skal virkelig slide for at få fedt af. Jeg er ikke overvægtig, men der skal mere fedt af. Kroppen holder ekstra godt fast på fedtet som kvinde, fordi man skal være fødedygtig. Så jeg dyrker meget cardio for at smide det sidste fedt."
”Når jeg træner, så træner jeg hovedsageligt alene."
Det typiske, ugentlige kostprogram
"Uanset om jeg er i konkurrence eller ej, så spiser jeg omkring seks gange dagligt. Når jeg ikke er på konkurrence diæt, så sørger jeg for at få nok protein og kulhydrater. Det er også med til at forme kroppen. Kulhydrater giver kroppen energi."
"Jeg sørger for at få de gode kulhydrater gennem kartofler, ris, brune kartofler, søde kartofler, quinoa, havregryn, frugt og bær.
"Jeg lægger også stor vægt på at få de rigtige vitaminer. Hvis jeg skulle give et indblik i en dagligdag, ser mit kostprogram sådan her ud:
Morgenmad: Enten protein-pandekager eller protein-havregrød, eller æggehvideomelet, alt sammen med frugt/ bær og nødder til.
Måltid nummer to: Magert kød med ris eller kartofler og grøntsager til.
Måltid nummer tre: Stort set det samme. Måske lidt avocado og nødder til.
Måltid nummer fire: Efter træning drikker jeg typisk en proteinshake. Jeg spiser også nogle riskiks, mens jeg drikker aminosyrer under træning.
Aftensmad: Kød, grønt og evt. kulhydrater
Aftensnack: Proteinshake blendet med isterninger, eller en portion skyr med lidt bær eller lidt æg.
Kostprogram op til konkurrence
"Min kost op til konkurrence er mere timet og står på ren mad hele vejen igennem. Alt er afvejet til punkt og prikke, og timet præcist.”
At måle kalorier er overvurderet
Cecilie har en helt klar holdning, når talen falder på kalorier. Hun mener, at det at måle kalorier grundlæggende er overvurderet, fordi kalorier ikke kan sammenlignes.
”Jeg tæller ikke kalorier. Én kalorie er ikke én kalorie. Det er meget vigtigere at gå op i næring end kalorier - kalorier er bare et tal.
”Eksempelvis er kaloriernes funktion i kroppen for fx chokolade anderledes i forhold til kylling.
”Man skal selvfølgelig ikke spise hovedløst. Men man bør i stedet prøve sig frem. Man kan sagtens regne sig frem uden at tænke på kalorier.”
”Man kan heller ikke regne med forbrændt kalorier, når man står i fitnesscentreret og kigger på en maskine. Man skal have mange flere faktorer med, hvis det skal være rigtigt.”
”Hvad er dit udgangspunkt? For det meste får folk ikke de rigtige, kontinuerlige måltider, og så går kroppen undtagelsestilstand.”
Træningen må ikke blive en straf
”Mange tror, at træning skal være en straf. Eksempelvis, hvis en person har spist usundt, så tænker vedkommende: Nu må jeg hellere træne det ud af systemet.”
”Træningen skal ikke være en straf. Det skal være en belønning for krop og sjæl."
Jeg synder også af og til
”Jeg kan sagtens drikke alkohol en gang imellem. Jeg har været i byen masser af gange tidligere, men jeg synes ikke, at det siger mig så meget mere.”
”Men hvis jeg er tæt på en konkurrence, så drikker jeg selvfølgelig ikke. Der skal kroppen præstere dit ypperste.”
”Jeg kan godt lide lidt bland-selv-slik i ny og næ. Ellers laver jeg de fleste sunde lækkerier selv. Jeg elsker, at være kreativ i mit køkken. Det er også et frirum for mig. Jeg stod meget i køkkenet med min mor fra jeg var helt lille.”
”Derfor sender jeg hende også en tanke, når jeg står i køkkenet. Som standard har jeg altid havregryn, proteinpulver, kanel, æggehvider i mine skabe. Det skal være hurtigt, nemt og jeg skal ikke i helseforretninger for at skulle have ingredienser. Det skal samtidig smage godt og være sundt.”
Hvordan holder du motivationen oppe?
”Jeg elsker min livsstil så meget, så det er ikke så svært. Jeg har virkelig lært at elske mig selv. Jeg husker mig selv lidt på min fortid.”
”Jeg føler mig kernesund - hele indefra og ud. Min krop fungerer virkelig. Det motiverer mig, at jeg føler mig sund. At jeg gør det for sundhed og bedre velvære. Jeg forbedrer mig hele tiden og min muskelkvalitet bliver også bedre.”
”Men det kræver tålmodighed. Mange piger skriver til mig, at de vil have resultater her og nu. Der er bare ikke noget, der hedder en hurtig kur. Det er kun den lange, hårde vej. Der er ingen smutveje.”
”Jeg har bare lært at nyde processen. Jeg tager billeder en gang i mellem. Lige meget, hvad målet er. Husk at tage billeder, uanset om du gør det en gang ugen eller måneden. For mig er det kun en gang om ugen op til konkurrence.”
”Man stirrer sig hurtigt blind i spejlet. Man skal huske på de små ting. I dag var jeg hurtigere, stærkere osv. Man skal huske detaljerne og fejre de små sejre. Det er en lang proces.”
”Selvfølgelig er det godt med delmål. For eksempel: ’Jeg vil gerne prøve at være i god form til min sommerferie’. Men husk på, at der også er en tid efter målet.”
”For mig er det først og fremmest sundhed. Især også fordi min mor døde, så er jeg meget mere opmærksom på det. Jeg ønsker at leve et sundt og godt liv.”
Stor succes på Instagram
Cecilie Lind er meget populær på det sociale medie, Instagram, hvor hun flittigt deler lækre mad-billeder og oplevelser fra træningslokalet.
I øjeblikket har hun tæt på 50.000, der følger hende på Instagram, hvor halvdelen er danskere, mens den anden halvdel er personer fra resten af verden, hvor især USA er stærkt repræsenteret.
”Jeg synes, at Instagram er et sjovt medie. Jeg er blevet træt af Facebook, fordi det nærmest er information overload. Derudover har jeg altid været glad for billeder. Instagram kan gøre mig glad og beæret, når piger ser mig som en inspiration. Det er meget livsbekræftende, at kunne inspirere andre til at leve sundere.
”Jeg havde aldrig troet, at så mange ville følge mig. Men jeg har fra starten holdt en rød tråd. Jeg lægger ikke billeder op af alt, hvad der sker i mit liv. Jeg holder mig til fitness og mine opskrifter.”
”Jeg bliver kontaktet både på mail og Facebook. Jeg får typisk 30-50 beskeder dagligt, og jeg har svært ved at svare alle. Der findes desværre heller ikke noget standard-svar. Der er så mange faktorer, der spiller ind for den enkelte.”
Hvornår blev du fitness-model og hvordan?
”Jeg lavede de første billeder i 2011, da jeg blev spurgt. Det var ikke noget, jeg selv opsøgte. Så det var jeg vældigt beæret over.
”Det er en sjov og samtidig hård opgave at være fitness-model. For eksempel stod jeg i undertøj udenfor i oktober måned sidste år. Det var godt nok koldt. Jeg har løbet mange kilometer på et tidspunkt i et fotoshoot der varede fire til fem timer. Så man ender hurtigt med at træne i mange timer. Men det er altid sjovt, jeg elsker at lave sjov og ballade når der tages billeder.”
Deltog ved Arnold Classic 2014
I marts måned i år deltog Cecilie Lind også i den prestigefyldte konkurrence, Arnold Classic 2014, som blev startet i 1989 og naturligvis er opkaldt efter legenden, Arnold Schwarzenegger.
Hvordan trænede og spiste du op til?
”Jeg trænede hver dag. Jeg holdt ingen hviledage, kun hvis det var højst nødvendigt. Jeg sørgede selvfølgelig for, stadig at lytte til min krop, selvom den er under stort pres lige frem mod konkurrencen.”
”Træningsintensiteten øgede jeg undervejs – dvs. Jeg justerede på cardio mængderne. Men til aller sidst I forløbet, lavede jeg 1 times morgencardio på tom mave, derefter havde jeg mit 1,5-2 timers styrketræningspas og 30 min cardio efter styrke. Min styrketræningspas bestod som oftest af mange supersets og høj intensitet.”
”Min blev løbende justeret. Men den bestod primært af Kylling, æggehvider, sweet potatoes, masser af grøntsager, bær, havregryn, avocado, nødder og proteinpulver, amino. Kulhydraterne spiste jeg kun I løbet af dagen og omkring min træning.”
Med din erfaring fra tidligere, optimerede du så noget i forhold til træning og kost?
”Jeg tog en DNA-test, som Umahro Cadogan analyserede for mig. Den var vældigt interessant, og jeg forsøgte at prøve nogle af tingene af I forhold til vitaminer og kosten.”
”Jeg skar ikke nogle af de sunde fedtsyrer helt fra før den sidste uge før konkurrencen, hvilket betød, at min hud og mine led havde det fint helt frem mod konkurrencen.”
Hvordan var det at deltage?
”Det kan på ingen måde beskrives med ord. Det var simpelthen så fantastisk. Jeg var utroligt overvældet, og følte mig heldig over at få lov til at stå på en scene med så mange gode atleter. Alle atleter havde mange års erfaring og træning bag sig, og de fleste havde en rigtigt fed sportsånd.”
”Jeg blev en smule trist på dagen, da jeg ikke gik I finalen, men det var ikke pga. placeringen i sig selv, jeg følte mig frustreret over at jeg på ingen måde følte jeg hørte til I den klasse, sammenlignet med de andre.”
”Jeg blev lidt frustreret over at opleve, at toppen havde et look, jeg aldrig ville have lyst til at bidrage med til scenen. Jeg har stor respekt for ALLE atleter, og for den dedikation og al det hårde arbejde, der ligger bag deres fysik.”
”Jeg ønsker ikke at ændre min fremtoning for en medalje, og slet ikke for dommernes mening. Dommere rundt omkring I verden dømmer vidt forskelligt. Det svinger meget og er afhængigt af hvilke stævner og hvilke lande man er i. Hvis man stræber efter den fysik ud fra dommerne mener er den rigtige, så bliver man aldrig tilfreds og lykkelig. Det vigtigste er at man selv er tilfreds, da det er en selv der skal leve I sin krop resten af livet. Alt I alt, var det en helt fantastisk oplevelse. Det er noget helt andet end at være til danske/nordiske konkurrencer. Jeg håber på en dag at komme tilbage på scenen til Arnold, så bliver det dog bare I en anden klasse,” fortæller Cecilie og smiler.
Hvad tænkte du, da du stod på scenen?
”Jeg tænkte ikke så langt, andet end nu var det nu, og nu skulle jeg præstere. Man får kun én chance, og jeg gjorde mit bedste. Der var mange dommere og mit hjerte hamrede på livet løs. Jeg havde nået mit mål. Målet om at stå på scenen til Arnold USA var nu en realitet. Det var den vildeste følelse, alle de måneders hårdt arbejde – det var en kæmpe tilfredsstillelse. Det gik dog meget hurtigt det hele, men det var alle minutterne værd.”
Cecilies fem bedste råd til sundere livsstil
Hvilke fem gode råd vil du give til personer, der gerne vil have en sundere livsstil?
1. For det første er det en livsstil. Der ingen ikke nogen mirakelkur. Tålmodighed er altafgørende.
2. Husk, at der ikke er noget, der hedder perfektion. Det er en proces.
3. Husk, at få nok næring. Husk at spise mad ca. hver tredje time, så forbrændingen holdes optimal og blodsukkeret bevares stabilt. Husk proteinerne - det øger forbrænding og stabiliserer blodsukkeret.
Det giver samtidig musklerne noget at leve af. Det gælder også selvom man ikke træner. Protein skal ikke kun komme gennem proteinpulver, men også rigtig mad som kød, æg, bønner osv. - Skip aldrig mad.
Husk at én kalorie ikke er én kalorie. Der er mange forskellige typer af kalorier.
4. Vælg en form for aktivitet, du synes, der er sjov. Så det holder dig i gang. Hvis du er medlem af et fitnesscenter og ikke ved, hvordan du skal gå i gang, så hyr en personlig træner eller start på et hold. Det er vigtigt, at du vælger noget, der fanger din interesse.
5. Husk at det ikke en straf at leve sundt, men en belønning. Når det bliver hårdt, og du har lyst til kage osv., så husk hvorfor du gik i gang.
Bruger du nogle specielle værktøjer i dagligdagen - apps til iPhonen eller lignende?
”Jeg bruger ikke nogle apps, fordi jeg er meget inde i det i forvejen. Men jeg kan anbefale iMuscle. Den giver inspiration til styrketræning. Man kan vælge at træne den muskelgruppe, man ønsker, og så får man forskellige øvelser.”
”Jeg bruger heller ikke Madlog eller lignende. Det er fint, hvis det hjælper andre, men det hjælper ikke mig umiddelbart.”
Hvordan ser fremtidsplanerne ud?
”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme tilbage og bo i USA, og prøve at arbejde i udlandet. Derudover så er det vigtigste at jeg laver noget, jeg brænder for - noget af det, jeg er passioneret omkring. Det er det vigtigste for mig. Livet er så kort - man kan dø i morgen.”
”Det vigtigste er, at man kan se tilbage og erkende, at man har gjort det, man har elsket. Man skal turde udleve sine drømme.”
”Hvad andre tænker er ligegyldigt for mig. Så længe jeg er glad. Det handler ikke om penge - det handler om, at man gør noget, der gør en glad.”
”Jeg tror på, at hvis man arbejder hårdt nok, så skal man nok få succes med det, man laver.”
